Size does matter

april 8, 2008

- Eller historien om mobiltelefonen

Året er 1983 – tøjet har aldrig været grimmere og håret er proppet med hårbøjler og hårbånd. Samme år skete der et kvantespring inden for udviklingen i telefoner: Motorola lancerede Dynatac 8000X.

 

Giganternes tid

Dynatac var verdens første kommercielle håndholdte telefon og med sin vægt på kun 793 gram tillod den for første gang bæreren at komme i kontakt med folk, lige meget hvor han befandt sig. Med sine 25 cm i højden, var den tilmed lige til at have i lommen, og dens store batteri gjorde det muligt at snakke i uanede mængder af tid. – Eller, nej: Telefonen målte 25 cm uden den lange gummiantenne, og batteriet kunne holde til 60 minutters tale, før det skulle oplades i 10 timer.

Smaller is better

Alligevel var Dynatac starten på udviklingen indenfor mobiltelefonien, og i årene efter kom der flere versioner af den, indtil man i 1989 havde udviklet Motorola Microtac 9800x. Med denne model begyndte man at kunne se, hvor udviklingen var på vej hen: Smaller is better.

Op igennem 90′erne blev telefonerne gradvist mindre og mindre, og man kunne i starten af det nye årtusinde se telefoner som Samsung E880 og ikke mindst Xun chi 138, der selvfølgelig er produceret i Kina. Xun chi 138 måler 67 mm og vejer kun 55 gram og går for at være en af verdens mindste telefoner.

02.jpg

Usabillity styrer størrelsen

Med årtusindskiftet kom der også en ny trend, der gik imod “størrelseskrigen”: De nye telefoner begyndte, i takt med at indholdet til mobilen blev mere og mere sofistikeret, at fokusere på skærmstørrelse. I starten var det for at understøtte kamera, der efterhånden blev standard i alle telefoner, men senere hen er der kommet alle tænkelige og utænkelige applikationer til, som gør brug af telefonens større udsende – eksempelvis java spil, maps, mobilt internet og mobil-tv.

Størrelsen er fundet… måske?

Et af de nyeste og mest hypede produkter indenfor mobil teknologi er Apples Iphone, som har ændret konceptet for, hvordan vi tænker mobiltelefoner. En Iphone er mere end en telefon, det er et mobilt underholdningscenter. Samtidig har Iphone lavet en dynamisk telefon, der kan udnytte hele telefonens størrelse til display, og dette mener jeg betyder, at vi har nået en størrelse for en telefon, der kan understøtte alle de medier der er i dag, men hvem ved hvad fremtiden bringer…